Danphone søger Senior Softwareudviklere

STILLINGEN ER BESAT  - STILLINGEN ER BESAT - STILLINGEN ER BESAT

VHF/MF/HF radio – Software – Kritisk Infrastruktur – Udvikling – Kvalitet – Maritim sikkerhed

---------------------

 Hos Danphone A/S søger vi SW-udviklere, som skal være med til at bygge fremtidens platform til maritime kommunikation og sikkerhed. Vi arbejder primært med løsninger til maritim kystradio, og dækker hele spektret omkring GMDSS og maritim sikkerhed. Vi arbejder med alt lige fra radiokommunikation baseret på VHF, MF/HF, integration med flere satellitservices, samt maritim sikkerheds information og kontrolcenterløsninger. Danphone A/S arbejder globalt og har leveret løsninger til kunder over hele verden, med fokus på maritime knudepunkter.

Du bliver en del af en organisation, hvis formål er at udvikle, implementere og supportere komplette kommunikationsløsninger til den maritime sektor. I udviklingsafdelingen arbejder vi både med udvikling af Hardware og Software. På Softwareområdet udvikler vi alt lige fra embedded SW til vores egenudviklet HW-platforme, udvikling af protokoller, drivere og interfaces til 3rd part udstyr, server- og netværksløsninger, back end og frontend.

Selvom den maritime verden kan være konservativ og reguleret af FN/IMO, sker der i den nærmeste fremtid større forandringer i forhold til den måde der kommunikeres på, og nye teknologier bringes i anvendelse. Derfor vil du opleve en organisation som tager afsæt i mange års erfaring, men som vil være under konstant forandring fremadrettet. Derfor vil du som person være med til at præge og understøtte denne udvikling internt og ekstern.

Da vi arbejder med kritisk infrastruktur globalt, er der stor fokus på kvalitet, afprøvede teknologier og høj oppetid.

 

Vores forventninger – fagligt

Det er ikke nødvendigvis vores forventning du har erfaring med alle punkterne da der er tale om flere ledige stillinger.


• Du er uddannet softwareingeniør, datalog eller tilsvarende.

• Vi forestiller os du har en række års relevant erfaring med softwareudvikling og algoritmedesign fra ansættelse i en stor eller mellemstor dansk virksomhed.

• Det kunne være fantastisk at du har erfaring fra den maritime branche med det er ikke et krav. Dog er det vigtigt at du har interesse i at udvikle kompetencer inden for denne verden.

• Vi arbejder i række forskellige programmeringssprog som eks. C, C++, C#, JAVA, mv. og det vil derfor være nødvendigt at du har solid viden om og erfaring med flere af disse programmeringssprog.

• Du har kendskab eller erfaring med IP-protokollen og netværk.

• Du har kendskab til API design og programmering.

• Du har erfaring eller kendskab til programmering af VoIP (meget gerne PJSIP).

• Du har erfaring eller kendskab til programmering af embedded SW.

• Du har erfaring eller kendskab til Software Defined Radio (SDR).

• Vores løsninger opererer på både LINUX og WINDOWS og det er derfor nødvendigt at du har kendskab og erfaringer med begge verdener.

• Som person er du ambitiøs og fuld af engagement. Du har personligt drive, og kan holde et højt tempo – samtidig med at du tager ansvar for at tingene virker. Du er nysgerrig, og vil lære at forstå verden omkring dig.

• Du behersker engelsk på et højt niveau i såvel skrift som tale.

• Du har en pragmatisk tilgang til at finde løsninger, og kan kommunikere med alle på en motiverende facon.

• Da vi arbejder med software, middleware, 3die parts hardware og egen hardware, samt integration af dette vil hovedparten af arbejdet være på Danphone’s adresse i Nørresundby.

• Det vil være en fordel, hvis du har erfaring med internationale samarbejdsrelationer, og ikke er bange for at tale med eksterne relationer på engelsk.

 

Vores forventninger - personligt

• Du er selvstændig og kan løse opgaver alene.

• Du er udadvendt og kan begå dig på alle niveauer i en organisation.

• Du er ikke bange for at hjælpe andre og træde til når det brænder på.

• Du er fleksibel og i stand til at sætte dig ind i kundens situation og behov.

• Du er god til at følge op og afslutte opgaver inden for deadlines.

• Du håndterer vanskelige situationer som udfordringer og ikke som problemer.

• Som person er du selvkørende, engageret og trives med at arbejde med forskellige skiftende opgaver.

• Du har et stærkt personligt drive, arbejder struktureret og kan holde et højt tempo – samtidig med at du tager ansvar for at tingene virker.

 

Vi tilbyder:

• At du bliver en del af Danphone teamet med arbejdsplads på kontoret i Nørresundby.

• En fleksible arbejdsplads med en uhøjtidelig tone og højt til loftet.

• Løn som matcher kvalifikationer.

• Pension og sundhedsordning.

• Hos os sparrer vi med hinanden på et højt niveau, og der er altid plads til både smil og grin i hverdagen.

 

 Hvem er vi?

Danphone A/S er en veletableret virksomhed, der byder på store muligheder for personlig udvikling og videreuddannelse. Vi har siden 1995 været en markant leverandør af kystradiosystemer og testløsninger til det globale marked og mellemstore virksomheder. Det har betydet konstant udvikling og jobtryghed for de ansatte. 

 

------------------- 

Hvad så nu?

Hvis vi har fanget din interesse, bedes du sende din ansøgning og CV til udviklingschef Peter Nødbak pdn@danphone.com. Starttidspunktet vil blive fastlagt, når vi har fundet det rette match for både dig og os.

Hvis du spørgsmål til stillingerne er du velkommen til at kontakte:

Udviklingschef, Peter Nødbak

Telefon: +4522460066

E-mail: pdn@danphone.com

 

For mere information om DANPHONE A/S se gerne vores website eller gå til vores LinkedIn profile.

CONTACT
X