_______________________________________________________________________________
Har du lyst til at være en del af Danmarks førende virksomheder indenfor maritim kommunikation og sikkerhed? Vores nuværende økonomimedarbejder går på pension og vi vil sikre overdragelse og sidemandsoplæring. Vi søger derfor en ny økonomimedarbejder til vores kontor i Nørresundby, hvorfra vi håndterer kunder i over 85 lande. Som økonomimedarbejder vil du blive et dagligt omdrejningspunkt for økonomi og administration i hele virksomheden med stor mulighed for at fastlægge og udvikle vores processer og daglige rutiner. Du vil få en hverdag med masser af kontakt med kollegaer, kunder og leverandører.
Som økonomimedarbejder tager du dig af de daglige opgaver indenfor økonomi og administration. Du bliver en del af et fantastisk og velfungerende hold med ca. 20 kolleger, hvor vi supplerer hinanden godt – og hvor alle bidrager til et godt fagligt miljø og et godt socialt fællesskab.
I Danphone sidder nogle af landets bedste teknikere og ingeniører hvor vi siden 1990 har designet, udviklet og solgt avancerede løsninger til at skabe sikker kommunikation til og fra skibe i hele verden.
I rollen som Økonomimedarbejder vil dine primære arbejdsopgaver være:
Bogholderi - finans, debitor, kreditor, betalinger mm
Moms, afgifter, afstemninger, løn og ferie
Støtte til salg, projekt og produktion
Bistand til indkøb, logistik, forsendelser
Periodeafstemning og rapportering
Optimering af processer og arbejdsgange
Du har styr på bogholderiopgaverne og den bagvedliggende faglighed, som du sikkert har opnået gennem en kontoruddannelse med speciale i økonomi eller en økonomisk rettet bachelor- og/eller akademiuddannelse suppleret med praktisk erfaring. Du har lyst til at tage ansvar og kan både arbejde selvstændigt med egne opgaver, uddelegere opgaver til andre og støtte salg og ledelsen.
Du har praktisk erfaring med finans, debitor og kreditor fra en økonomifunktion
Du har god praktisk erfaring med Business Central og MS-Officepakken
Du er vant til at kommunikere eksternt i skrift og tale på engelsk
Du har god forståelse for systemer og processer
Du har kritisk sans for effektivisering og digitalisering
Du trives i en afvekslende hverdag med deadlines.
Vi tilbyder et job, du kan vokse i som økonomimedarbejder og som menneske. På kontoret i Nørresundby træder du ind i nogle fagligt stærke og balancerede rammer, som vægter trivsel, sammenhold og faglig udvikling gennem frihed under ansvar. Derfor er du selv med til at planlægge din arbejdsdag og er med til at sikre, at virksomheden leverer det, kunderne forventer.
Hvis du har spørgsmål til stillingen eller ønsker mere information, er du velkommen til at kontakte Direktør Claus Falk på 96444440 eller cf@danphone.com Vi ønsker, at du kan tiltræde stillingen hurtigst muligt og evaluerer derfor ansøgninger løbende. Vi tilbyder en fuldtidsstilling med en løn efter kvalifikationer. Vent derfor ikke med at sende dit CV og ansøgning – vi ser frem til at høre fra dig og komme i gang med processen.